Forside

Denne ide er under udvikling
Har du lyst til at deltage er du velkommen til at kontakte mig : Kontakt 


Social skat og social indtægt er i bund og grund en ide til, hvordan vi kan værdsætte, organisere, prioritere og indrette det bidrag, som mennesker yder til fællesskabet/samfundet i form af ikke betalt arbejde. Derfor kalder vi det ofte for frivilligt arbejde.

Det er f.eks. arbejde med at hjælpe udsatte grupper, opdragelse og uddannelse af unge, engagement i lokalsamfundet, arbejde for at bekæmpe social uretfærdighed, for et velfungerende demokrati og for at få et sundt miljø og en bæredygtig planet.

Fordi dette arbejde er ubetalt kalder vi det ofte for frivilligt arbejde, og af samme grund optræder det ikke i vores almindelige økonomi. F.eks. i vores BNP.

Men i virkeligheden er dette arbejde og resultatet af det uunværligt for at vores samfund og verden kan fungere og hænge sammen.

Vores almindelige syn på værdi og økonomi er baseret på udbud og efterspørgsel, som så fastsætter en værdi på tingene ved hjælp af en pris. Det der er lidt af – er mere værd, og det der meget af – er mindre værd.

Men et sådant syn på værdi og økonomi overser – det der rigtig meget af. Det betyder, at nogen af de ting, som mennesker grundlæggenede bidrager med; at vise omsorg, tage sig af hinanden, hjælpe dem der har brug for det og lave frivilligt arbejde for samfundet i det heletaget – ikke er noget værd – i økonomisk henseende.

Men spørger man mennesker, hvad de synes har værdi i deres liv, så vil de fleste ( efter at have drøftet med sig selv at bil, båd, sommerhus og materielle ting i det hele taget, alligevel ikke er det der gør dem lykkelige), sikkert svarer at det er de nære ting kærlighed,omsorg, hjælp og sammenhold der virkelig betyder noget.

Derfor bør vi værdsætte og prioritere dette arbejde på samme måde som betalt arbejde på arbejdsmarkedet værdsættes.
Social skat og social indtægt er en ide til, hvordan vi som samfund kan gøre det.
De mennesker der udfører denne form for arbejde og dermed bidrager til fællesskabet (betaler social skat) kan belønnes.

Når man bidrager med Social skat skal det således åbne op for, at man kan have en “Social indkomst”. Det vil sige en indkomst ikke i penge, men i form af hjælp fra andre, der også betaler social skat.

Social skat og social indtægt er altså en ide som anerkender og belønner den frivillige indsats, som mennesker yder.  Belønningen for at hjælpe er, at man selv kan få hjælp
Man bruger så at sige det frivillige arbejde, som betaling for den frivillige hjælp/det frivillige arbejde.
Den sociale skat som nogle betaler – bliver andres sociale indtægt.  virkeligheden er det ikke så forskelligt fra den måde vores almindelige skattesystem fungerer på.

Social  skat er den hjælp man yder og Social indtægt er den hjælp man modtager. Begge dele udregnes i tid – dvs. i timer.

Det hele kan organiseres gennem lokale frivillige foreninger. Foreninger der i tæt samarbejde med lokale myndigheder aftaler, hvilke opgaver det offentlige gerne vil have udført – altså hvordan man gerne vil have sin sociale skat udbetalt.
De frivillige foreninger har så til opgave at finde nogen, der kan udføre opgaverne blandt de mennesker, der lokalt er interesserede i at deltage i social skat og social indkomst ordningen
Social skat og Social indkomst er en ide, der gør det muligt for mennesker at udveksle hjælp mellem hinanden og for samfund og borgere at udveksle hjælp.
I praksis kan man f.eks.:

  • Hjælpe med – eller få hjælp til indkøb
    Det er nemt at hjælpe med hvis man er rask og rørrig – og rart at få hvis man er ældre eller gangbesværet.
  • Man kan give – eller få hjælp til børnepasning
    Det kan være rart at hjælpe med, hvis man f.eks. er ensom ældre og trænger til børns selskab og rart at modtage hjælpe til , hvis man er f.eks. er enlig mor.
  • Man kan give – eller få lektiehjælp
    Det kan være inspirerende og lærerigt at give, hvis man er ung studerende – og det kan være rart at modtage, hvis man har brug for det til sine børn.

Social skat er på den måde en ide, der gør det muligt for mennesker at bidrage til fællesskabet/samfundet på andre måder end med penge, som er den måde vi normalt betaler skat på.
Man kan således bidrage med hjælp til at løse opgaver for samfundet. Det kan være i form af hjælp som ikke kræver, at man har en faglig uddannelse.

Inden for ældreområdet kan det f.eks. være hjælp til ældre medborgere i hjem og i have, med indkøb eller blot at være besøgsven for en ældre ensom.
Man kan også forestille sig at mennesker, der ikke har penge til at sparer op til pensionsordninger, kan yde service og hjælp til ældre i deres eget lokalområde. Det antal timer de har ydet hjælp i kan godskrives som en social skat – der så giver dem ret til hjælp i samme antal timer når de får behov behov for hjælp i deres egen alderdom.
Et lignende ide findes i England hvor care4care projektet afprøves i foråret 2012 på Isle of White. ( Læs mere om Care4Care: Klik her! )
Eller man kan hjælpe som guide for besøgende på store offentlige institutioner sygehuse mm. .  Det kan også være små oprydnings- og renholdningsopgaver på offentlige arealer. Der er masser af steder, hvor samfundet kan bruge sådanne former for hjælp, og der er masser af mennesker, der har mulighed for og sikkert også meget gerne vil hjælpe. En sådan hjælp kan være en hårdt tiltrængt aflastning for det fagligt uddannede personale, der yder offentlig service – et personale der i øjeblikket er meget hårdt presset.

Ideen vil kunne anvendes indenfor mange grupper og sammenhænge og som kan aktivere de skjulte menneskelige ressourcer i vores samfund f.eks. blandt de grupper, der ikke har fast tilknytning til det almindelige arbejdsmarked. Det vil være til gavn og hjælp for hele samfundet.
Det er en ide, der giver disse grupper (f.eks. pensionister, langtidsledige, asylansøgere, indsatte i fængsler, kontanthjælpemodtagere, mm.) mulighed for at bidrage til fællesskabet og dermed også blive inkluderet i det.

Det er ikke en udveksling, der i første omgang øger vores økonomiske kapital, men det er en udveksling der i høj grad er med til at øge vores samfunds sociale kapital gennem opbygning af netværk og forbindelser mellem mennesker, opbygning af tillid mellem mennesker og opbygning af sunde normer for hvordan vi som mennesker eksisterer bedst muligt sammen. Social kapital er med andre ord sammenhængskraften i samfundet.

Når et samfund bliver rigt på social kapital har det også en positiv virkning på den økonomiske kapital i et samfund.

Social skat og Social indkomst er samtidig en ide, der åbner op for en ny måde at organisere frivilligt socialt arbejde på. En organisering der måske kan give en løsning på de to grundlæggende og modsatrettede synspunkter der præger debatten om det frivillige sociale arbejde:

1. Det skal være ulønnet, og man må ikke få økonomisk betaling eller dispensation for det frivillige arbejde. Det skal med andre ord være en altruistisk handling, som man gør ud af barmhjertighed.
2. Man skal ikke udføre gratis frivilligt arbejde for staten/fællesskabet, fordi det giver staten mulighed for at spare på faglig uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor, som i virkeligheden burde være dem der udførte arbejdet. Man udhuler på den måde velfærdssamfundet.
Social skat er samtidig en konkret hjælp til de mennesker, der har behov for det og på de steder, hvor samfundet har brug for det.